Bærer du på din families traumer?

Traumer kan være dybt rodfæstede i en familie og kan videregives fra generation til generation, ofte uden, at vi er klar over det. Hvis traumer ikke bliver bearbejdet, kan de fortsætte med at præge familiens dynamik og f.eks. påvirke den måde, vi lever og forholder os til hinanden og andre på. 


Hvordan kan traumer videregives gennem generationer?

Har du nogensinde tænkt på, hvordan dine bedsteforældres liv og opvækst har formet dem? Og hvordan dette måske har haft en direkte indflydelse på dine forældres måde at opdrage dig på? Traumer, der ikke bliver bearbejdet, kan påvirke hele familiens mønstre, adfærd og relationer på både synlige og usynlige måder.


Traumer kan f.eks. udtrykkes som konkret adfærd

For nogle familier viser traumer sig gennem konkrete handlinger og adfærdsmønstre. Dette kan være misbrug, vold, kontrol eller andre former for skadelige dynamikker, der påvirker den næste generation.


Traumer kan også være mere usynlige

I andre tilfælde viser traumer sig på en mere subtil måde, som kan være sværere at se. Det kan f.eks. være manglende tillid til andre, vanskeligheder med at udtrykke bestemte følelser, eller en konstant frygt for at blive svigtet. 

Disse usynlige spor af traumer kan f.eks. præge, hvordan vi danner relationer, hvordan vi ser os selv, og hvordan vi reagerer på udfordringer i vores liv.


Hvad har du lært af dine forældre?

Har du nogensinde tænkt over, hvad du har lært af dine forældre? Mange af de mønstre, vi ser i vores eget liv, kan stamme fra, hvordan vi blev opdraget og hvilke traumer vores forældre måske bærer på fra deres egen opvækst og liv. Nogle gange kan vi ubevidst gentage de samme mønstre, som vi har oplevet som børn, selv uden at forstå, hvorfor vi reagerer på en bestemt måde. 


Hvordan kan du bearbejde familie-traumer?

Det er muligt at ændre mønstre og begynde at arbejde med de dybereliggende problemer, der er blevet arvet. Gennem terapien arbejder vi med at forstå, hvordan din families traumer påvirker dig. Det kræver mod at erkende og bearbejde traumer, men det er et vigtigt skridt mod at få kontrol over dit eget liv og ikke længere være bundet af de mønstre, der er blevet videregivet til dig.

Kontakt mig

for spørgsmål, booking af tid eller afklarende forsamtale 

 
 
 
 
 
Privacy policy

OK