SELVSKADE

Hvad er selvskade?

Selvskade kan have man udtryk, og former sig individuelt, alt efter hvem vi er. For nogle kommer det til udtryk gennem at påføre sig fysisk smerte, for eksempel ved at slå sig selv eller skære i sig selv. For andre kommer det til udtryk gennem forholdet til mad og krop, hvor man for eksempel undgår at spise, overspiser eller dyrker tvangspræget motion. For andre kommer det til udtryk ved at dulme det svære med stoffer, alkohol eller alt for meget arbejde. 


Selvskadende adfærd kan også komme til udtryk i den måde, vi indgår i relationer på. For eksempel, hvor man overtilpasser sig og går på kompromis med sig selv, så man "mister sig selv" i relationen. Det kan også indebærer at holde andre på så stor følelsesmæssig afstand, at man ikke tillader sig selv nærhed til andre. Fælles for den selvskadende adfærd er, at den hjælper os med at flytte fokus fra det, der er svært for netop os, og derved har en beskyttende funktion. 

Hvorfor selvskader man?

Jeg forstår selvskade som en adfærd, der har til formål at hjælpe med at regulere os selv og vores følelser. Så når vi står overfor en overvældende følelse, som vi enten ikke er parate til at mærke eller forbinder med noget farligt, så laver vi i stedet en handling, der hjælper os til at fjerne fokus fra det. På denne måde flytter vi smerten over i en mere håndgribelig adfærd. 

Behandling af selvskade i terapien

I terapien arbejder vi med at forstå, hvad der har skabt denne adfærd hos dig. Vi undersøger sammen, hvad det er du søger at undgå at mærke eller ikke bliver mødt i at mærke, og derfor bruger den selvskadende adfærd. Ordet selvskade beskriver, hvordan vi påfører os selv smerte. Ud fra min tilgang, forstår jeg selvskade som en strategi, vi tilegner os, fordi andet ikke er muligt. Derfor arbejder vi i terapien med, hvilke erfaringer, der har gjort denne adfærd nødvendig for dig. På denne måde vender vi sammen blikket ud mod den kontekst, du er en del af, så al ansvaret ikke placeres hos dig. Derudover indebærer arbejdet at være i det svære og integrere det som en del af dig. På denne måde vil du i højere grad opleve en kontrol over det svære, så du ikke skal påføre dig selv smerte, hver gang du bliver mindet om det. 

Få psykologhjælp ved selvskade

Hvis du kæmper med selvskade, er du ikke alene. Der er hjælp at hente. Jeg tilbyder psykologhjælp i København til dig, der ønsker at forstå og bearbejde din selvskadende adfærd. Sammen kan vi arbejde hen imod en dybere forståelse af dig selv, og hvordan du kan finde sundere måder at håndtere dine følelser og udfordringer på.

Book forsamtale • Book forsamtale •
 
 
 
 

Kontakt mig

for spørgsmål, booking af tid eller afklarende forsamtale