Book forsamtale • Book forsamtale •

PARTERAPI TIL UNGE

I KØBENHAVN

Hvorfor gå i terapi som ungt par?

Som ungt par, kan det som hos alle andre par, føles sårbart at opsøge hjælp. Det kan være sårbart at erkende at noget er svært, måske står I i en krise, måske oplever i gentagne udfordringer, som er svære at finde en vej ud af på egen hånd. Parterapi giver jer muligheden for at blive klogere på jer selv og på hinanden. I et trygt rum, hvor jeg hjælper jer til at lytte til hinanden, kan I undersøge, hvordan I påvirker hinanden, og hvad I længes efter. Parterapi handler ofte om at skabe klarhed, forståelse og nærhed i det forhold, som I allerede har valgt at investere i. 


Herunder har jeg beskrevet særlige temaer, jeg oplever unge par identificerer sig med, 

Særlige temaer for unge i parterapi

Forskellige fremtidsdrømme

Hvad gør man, når man har forskellige fremtidsdrømme? Nogle par oplever, at f.eks. uddannelse, karriere eller rejser kan trække dem i hver deres retning.


Sex, grænser og intimitet

For nogle kan det være svært at skabe en tryg og intim relation. Mange kæmper med at sætte ord på behov, og mærke og lytte egne og partnerens grænser.


At flytte sammen med en kæreste for første gang

Det kan føles som en stor ting at skulle dele hjem og hverdag for første gang. Glæden blandes ofte med praktiske konflikter, forventningspres og nye sider af hinanden, der kommer frem.


Frygten for at vokse fra hinanden

Hvordan ved man, om man vokser fra hinanden? Mange unge par frygter, at de udvikler sig i forskellige retninger og mister forbindelsen til hinanden. 


At have svært ved at løsrive sig fra egne forældre

Hvordan håndterer man loyaliteten mellem sin kæreste og sine forældre? Det kan være svært at finde balancen, hvis relationen til ens forældre stadig fylder meget.

Forventninger fra omverdenen

Mange unge par oplever et pres fra omverdenen - hvad deres familie, venner eller samfundet mener et "rigtigt" parforhold bør være. Det kan være med til at skabe tvivl og usikkerhed i forholdet.  


Sociale medier og jalousi

Sociale medier kan nemt blive en kilde til misforståelser og jalousi - hvem liker hvad, og hvad betyder det? Det kan skabe utryghed og afstand i et parforhold. 


Skamfølelser i parforholdet

Skamfølelser over f.eks. egne behov, lyster, følelser eller grænser har det med at flyde ud som gift i et forhold, når de bliver svære at tale om. Skamfølelser får os ofte til at passe på og selv, ved at trække os eller placere skylden hos den anden. 


Identitetsdannelse

Hvordan bevarer man sig selv i forholdet? Og hvem er vi sammen? Det kan give helt naturlige udfordringer, når to unge mennesker er ved at lære sig selv at kende og skal finde en fælles vej i det. 


Udforskning af seksualitet

Det svære i at have brug for at udforske egen seksualitet, hvis det er svært at tale om og man er bange for den andens reaktion.


At have svært ved at tale om svære ting

Synes I, at det er svært at være sårbare over for hinanden? Det kan føles grænseoverskridende at tage hul på de svære samtaler, med frygten for at såre den anden eller tage afstand. 


Kontakt mig for spørgsmål eller booking af gratis forsamtale til parterapi